tirsdag den 22. april 2014

Sgu stolt

Fem kilometer løb, bakket terræn, 31 minutter!
Jeg kan godt og jeg har SÅ godt af det.

fredag den 24. maj 2013

Nissen flytter med

Den overskrift kunne jeg have taget udgangspunkt i hundrede gange! Men nioghalvfemsenhalv gang har jeg taget mig selv i det, rundet op og skrevet nul-og-nix.
Men det er bare så meget mig. Født nostalgisk og med en slags følelsesmæssigt fluepapir knyttet til stemninger (hvorimod jeg er elendig til at huske de konkrete fakta) der gør, at jeg lige nu kan kigge ud på vores have med magnoliatræ i afblomstring mit i grønt, grønt, grønt... og få nøjagtig samme sug af savn i maven, som når jeg kiggede over på Rådhusstrædes facader med travl gade forneden overfor vores nr. 10.

Som om det bare er umuligt at fluepapirssuge alt til sig på en gang, så det hænger... ved.

fredag den 22. februar 2013

Rigere end Schweiz

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/02/22/0222083938.htm
"Københavnerne er rigere end Schweiz" - siges det, hører man, står der i avisen.
Rigere end hele Schweiz??
Ligegodt utroligt.

søndag den 17. februar 2013

Fasnacht

Så var vi til fastelavnsoptog i Zürich i dag. Bare for at få en tur ud af det og se nogen svinge lidt med ørerne. Vi nød først solskinnet nede ved søen og de halvstille søndagsstræder i omegnen af Grossmünster, før vi gik mod Bahnhofstrasse og menneskemyldret. Det var overhovedet ikke slemt med mylder, så vi kunne møffe os stille frem til forreste række og få det hele med. Optoget bestod af cirka 90 % hekse, trolde og andet gyseligt - nogle endda med lysende, røde øjne - og så var der ellers gang i den med hornorkestre af alle mulige slags.



Der blev kastet med karameller, konfetti og lidt halm, og så var en del af charmen ved de udklædte, at de enten forsøgte at skræmme børn, fange nogen (voksne) og male dem i hovedet eller hælde konfetti ned ad ryggen på godtfolk. Fra en toårigs synspunkt var det nok lige i overkanten med de hekse, og der gik heller ikke lang tid, før Viola satte i et hyl og klamrede sig til sin far. Det er godt han har stærke arme... Og jeg tror faktisk, at det er helt godt for et lille menneske at mærke, at man har noget stærkt til at beskytte sig, når noget virker farligt.

Jeg har endnu til gode at forstå den dybere sammenhæng mellem orkestermusik, total outreret band-udklædning med fuld makeup (helst noget i neonfarver) og byfest, men nu har vi efterhånden set det nogle gange, og dette optog var vist også trukket op af samme skuffe. Ikke nogen dårlig skuffe at åbne på en ellers lidt kedelig vintersøndag.

søndag den 10. februar 2013

Vinter og weekender

Når nu det skal være, det her vinter og sne, der åbenbart bliver ved at returnere, så lad det endelig bare være med sol og frost for fuld skrue. Så er der noget ved at bo i det her naturskønne område lige udenfor Zürich igen! (Ja, ikke at der ikke har været godt at bo hele tiden, men altså... våde, mørke vinterdage er sure uanset hvor). Vi var rundt om Katzsensee i dag, og fik en vitaminindsprøjtning i hjernen af alt det hvide badet i al det solskin.

 

Ingen speciel grund til at flyve væk sådan lige i dag, synes jeg.

Sidste weekend var vi dog parate til noget luftforandring, for da var det surt og vådt her i Nordschweiz. Derfor kørte vi til den sydligste region, Ticino, for efter sigende kan der være markant varmere der, end i øvrige Schweiz. Det var der også sidste weekend - eller i hvert fald var der sol og noget i luften, som der absolut ikke var nær Zürich.

Vi luftede Violen i park og på legeplads og slentrede ellers bare rundt i søndagsstille Luganos små gader, mens vi egentlig ikke nåede så meget andet end at få lidt at drikke på en café, og en frokost på en restaurant med udendørs læ-pladser. Det var SÅ FEDT! Præcis som dagen i dag; en virkelig indsprøjtning af vitaminer.Viola kom endda til at være dydsmønsteragtig og sov middagslur mens vi spiste næsten et helt frokostmåltid. Hun vågnede lige op til polenta og kød, og så var hun også glad og tilfreds. Det var sgu den rene idyl. Den selvstændighedsudviklende toårig tog sig også en tiltrængt fridag. Det var dejligt og frit og forårsagtigt, lige som det skulle være.


onsdag den 16. januar 2013

Efter otte måneder

- Viola har groet rigtigt hår.
- Vi er begyndt at vaske vores tøj med vaskemiddel - og ikke kun 'afkalkningstabletter', som vi troede var vaskemiddel.
- Jeg har taget hul på at køre SELV i bil. Så nu åbner verden sig lidt mere.
- Der er tysk på programmet hver tirsdag aften for husmoren.
- Der er rytmik hver anden torsdag for violen (og mor).
- Vi har lært en rigtig dejlig familie lidt længere nede ad vejen at kende. Det er mest noget med at vi mødre mødes med vores helt jævnaldrene unger.
- Ting er begyndt at forsvinde i almindeligt rod, og ikke i flytterod.
- Vi har just for nylig hængt yndlingslampen op.
- Jeg trænger til at komme til frisøren.

Og ellers skal jeg virkelig til at finde noget "Heidi", for ellers kan alting alt for hurtigt starte med "V" for mit vedkommende.

tirsdag den 11. december 2012

Hjerte til far

 
Vist nok tilfældigt, men ikke desto mindre; et rigtigt hjerte. Hun blev selv helt stolt og viste mig det (helt selv), og så skyndte jeg mig ellers at skrible hendes ord ned ved siden af - og tage et billede.
Nu også dette blogindlæg, men det er ligeså meget fordi far'en er på farten. Så til dig, Bo <3