onsdag den 16. januar 2013

Efter otte måneder

- Viola har groet rigtigt hår.
- Vi er begyndt at vaske vores tøj med vaskemiddel - og ikke kun 'afkalkningstabletter', som vi troede var vaskemiddel.
- Jeg har taget hul på at køre SELV i bil. Så nu åbner verden sig lidt mere.
- Der er tysk på programmet hver tirsdag aften for husmoren.
- Der er rytmik hver anden torsdag for violen (og mor).
- Vi har lært en rigtig dejlig familie lidt længere nede ad vejen at kende. Det er mest noget med at vi mødre mødes med vores helt jævnaldrene unger.
- Ting er begyndt at forsvinde i almindeligt rod, og ikke i flytterod.
- Vi har just for nylig hængt yndlingslampen op.
- Jeg trænger til at komme til frisøren.

Og ellers skal jeg virkelig til at finde noget "Heidi", for ellers kan alting alt for hurtigt starte med "V" for mit vedkommende.

2 kommentarer:

  1. Yeay! Ud over at Carl stadig i ny og næ kan finde på at vælge den der godnathistorie med Heidis ko på alpen, har du været i mine tanker lidt mere en ofte på det seneste. Der har ikke været mange pip herfra, så at der var et fra dig, gjorde godt. Tak! :-) Med ganske få ord formår du at give udtryk for at du er ved at føle dig hjemme i det fremmede. Ja sådan vælger jeg altså at tolke det. Det lyder så godt det hele. Det der med Violens hår kunne jeg personligt godt tænke mig at se bevis på .. ;) Stort kram til dig og et meget forsinket godt nytår!

    SvarSlet
  2. Min søde kolle, som har 2 børn på 6 og 3 år, sagde forleden: 'Jeg trænger sådan til at savne mine børn...og hold op hvor de trænger til at savne MIG!'....find dig noget Heidi-tid og -ting...som i NU...Det er godt for dig og for Violen...og tak fra hjertet fordi I fandt tid og overskud til at komme forbi så vi kunne ae og kramme og grine sammen!!! KYS

    SvarSlet