Så var vi til fastelavnsoptog i Zürich i dag. Bare for at få en tur ud af det og se nogen svinge lidt med ørerne. Vi nød først solskinnet nede ved søen og de halvstille søndagsstræder i omegnen af Grossmünster, før vi gik mod Bahnhofstrasse og menneskemyldret. Det var overhovedet ikke slemt med mylder, så vi kunne møffe os stille frem til forreste række og få det hele med. Optoget bestod af cirka 90 % hekse, trolde og andet gyseligt - nogle endda med lysende, røde øjne - og så var der ellers gang i den med hornorkestre af alle mulige slags.
Der blev kastet med karameller, konfetti og lidt halm, og så var en del af charmen ved de udklædte, at de enten forsøgte at skræmme børn, fange nogen (voksne) og male dem i hovedet eller hælde konfetti ned ad ryggen på godtfolk. Fra en toårigs synspunkt var det nok lige i overkanten med de hekse, og der gik heller ikke lang tid, før Viola satte i et hyl og klamrede sig til sin far. Det er godt han har stærke arme... Og jeg tror faktisk, at det er helt godt for et lille menneske at mærke, at man har noget stærkt til at beskytte sig, når noget virker farligt.
Jeg har endnu til gode at forstå den dybere sammenhæng mellem orkestermusik, total outreret band-udklædning med fuld makeup (helst noget i neonfarver) og byfest, men nu har vi efterhånden set det nogle gange, og dette optog var vist også trukket op af samme skuffe. Ikke nogen dårlig skuffe at åbne på en ellers lidt kedelig vintersøndag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar